Skip to main content Skip to footer

Vision, mission, formål og rammer

Mission

Kulturfabrikken vil skabe grundlaget for, at børn og unge udvikler sig til at være inkluderende, nysgerrige og livsduelige mennesker, som mestrer egen tilværelse. Herunder med et særligt fokus på oplevelser, kompetencer, samskabelse samt sociale og bæredygtige fællesskaber inden for det kulturelle og kreative felt.

Vision

Kulturfabrikken er Guldborgsund Kommunes centrum for udvikling af uformelle, inkluderende og frivilligt baserede fællesskaber inden for børne- og ungekulturen. Kulturfabrikken er for børn og unge i alderen 0-30 år samt deres familier - med et særligt fokus på de børn og unge, som ikke søger de traditionelle sports- og kulturskoletilbud.

Kulturfabrikkens Mission og Vision peger direkte ind i Guldborgsund Kommunes kerneopgave:

”Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber” 

og understøtter ligeledes følgende strategiske temaer: 

·       Det gode børneliv

·       Grøn omstilling

·       Omsorg og sundhedsfremme

·       Uddannelsesbyen Nykøbing Falster

 

Kulturfabrikkens formål og rammer

·       Kulturfabrikken ser det som sit formål at skabe optimale rammer for børn og unge, herunder at understøtte børn og unges kompetencer og forudsætninger for medskabelse inden for det kreative og kulturelle felt.

·       Kulturfabrikken har en bred kulturforståelse og et højt fagligt niveau, hvor billedkunst, musik, film og et aktivt skater- og klatremiljø er suppleret af fællesspisning, tøj- og bogbytte, kreative workshops mv.

·       Kulturfabrikken er naturlig samarbejdspartner for foreningerne på stedet, lokalområdet på Østerbro, lokale kulturaktører, dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser mv.

 

Kulturfabrikkens værdier

-        Uformelle og inkluderende fællesskaber med højt til loftet.

-        Børn og unge mødes i øjenhøjde af kompetente voksne.

-        Brugermedbestemmelse, samskabelse, frivillighed, dialog og tillid.

-        Faglighed, inspiration og bæredygtighed.

 

Kulturfabrikken i praksis

-        Et trygt sted med åbne døre og fleksible rammer, som børn og unge er med til at fylde ud og videreudvikle.

-        Aktiviteter skabt for, med og af målgruppen.

-        Kompetenceudvikling, supervision og sparring.

-        Samarbejde og partnerskaber.

 

Indsats 1: Kulturfabrikken som koncertsted
Tilbyder alle børn og unge mulighed for at opleve og at være en del af et spændende livemusikmiljø. Kulturfabrikken er også øvested for lokale bands og koncertsted for lokale, nationale og internationale up-coming bands.

Indsats 2: Kulturfabrikkens billedkunsttilbud
Fortsat konsolidering og udvikling af billedskolen som et kreativt fritidstilbud af høj kvalitet.  Kulturfabrikken er ligeledes en del af Kulturtjenesten og Dannelsesrygsækken.

Indsats 3: Kulturfabrikken for familier
Tilbyder kreative aktiviteter og kunstneriske oplevelser for børn og unge og deres familier - særligt i forbindelse med ferier, weekends og forskellige højtider.

Indsats 4: Kulturfabrikken som supplement til den traditionelle kulturskole
Kulturfabrikken faciliterer ved hjælp af professionelle instruktører events, workshops og forløb med fokus på udvikling af kompetencer og dannelse inden for de praktiske og de kreative interesseområder.

Indsats 5: Kulturfabrikken – stedet for uformelle fællesskaber
Kulturfabrikken skaber rammerne for og understøtter at børn og unge får mulighed for at mødes i uformelle og inkluderende fællesskaber, hvor man ikke skal være medlem af en forening eller tilmelde sig for at være med. 

Indsats 6: Kulturfabrikken – stedet med de unge frivillige
Gennem tillid, supervision, og sparring giver Kulturfabrikken unge mulighed for at tilegne sig kompetencer, som hjælper dem til at blive kompetente frivillige, der er i stand til at planlægge, facilitere og drive deres egne aktiviteter og events på og udenfor Kulturfabrikken. 

Baggrund

Kulturfabrikken er Guldborgsund Kommunes kultur- og fællesskabshus for og med børn og unge i alderen 0-30 år, som ønsker at prøve kræfter med kultur, billedkunst, aktionsport og forenings- og projektarbejde i trygge fællesskaber. Kulturfabrikken har omkring 15.000 brugere om året.

Kulturfabrikkens hverdag og organisation er i høj grad båret af brugermedbestemmelse, samskabelse og frivillighed, og tillid er en bærende værdi for huset. 

Kulturfabrikken har siden 1998 haft til huse i en nedlagt fabriksbygning på Industrivej 10 i Nykøbing F. I 2012 flyttede driften af Guldborgsund Kommunes Billedskole (Kulturmejeriet) ud til Kulturfabrikken. De første par år foregik undervisningen i pavilloner på Kulturfabrikkens grund, men i 2014 muliggjorde en kommunal bevilling en ombygning på Kulturfabrikken, så billedskolen kunne flytte ind i nye lyse lokaler, som vi i dag kalder for Billedfabrikken.

Siden da har Kulturfabrikken udviklet sig og nye aktiviteter og brugergrupper er kommet til.