Skip to main content Skip to footer

Koncert på Kulturfabrikken

Casquette + Hængemulen

CASQUETTE

Mød CASQUETTE - Den største og bedst gemte hemmelighed i den danske musikbranche. Casquette er et legesygt, ‘lad os  bryde alle reglerne’ rockband, der ikke er bange for at tage  sin grimme side til sig med deres støjende lyd og danske  poetiske tekster. Bandets mission er at skabe et uforglemmelig  underholdende live show med plads til ærlighed, intensitet,  kædedans, fællessang og luftguitar. Hvis CASQUETTE skulle  beskrives med en sang, skulle det være “Den grimmeste mand  i byen” af Povl Dissing tilsat en sund portion punk-energi, jazz  saxofon og DIY-attitude

Bestående af fem medlemmer har CASQUETTE raset igennem  den danske musikscene scene med deres højenergi-koncerter  og “alle kneb gælder” tilgang til musikken. Inspireret af alt fra  Tropical Fuck Storm, Parquet Courts, Flaming Lips og IDLES, har de  skærpet deres lyd til en skarp kant, der blander indie- og psych

rock med Black Country New Roads post-punk-stil tilsat aggressiv  saxofon og dansk lyrik.Og det ser ud til, at publikum ikke kan få  nok af CASQUETTE's lyd. De har spillet på tværs af landets scener  fra Loppen i København til Århus festuge, hvor de har bragt deres  nyskabende lyd til fans over hele landet. Blandt andet som  opvarmning for ligesindede bands som Joyce, Sauna Senere og  De Må være Belgiere. Casquette er hermed et erfarent liveband,  som har spillet koncerter siden 2016.

Diskografi og anmeldelser

CASQUETTE har udgivet to EP’er, herunder "Løver uden manke"  og "Sjæl så ung", samt singlen "Kuglelyn". Med sange som “Sjæl  så ung” og “1. Sal”, er det klart, at bandet lægger hovedet på  blokken og lader deres musik tale for sig selv. Begge EP’er har  affødt to musikvideoer, og alle singler er blevet anbefalet af  karrierekanonen, og har affødt positive anmeldelser fra GF Rock ,  samt omtale i Bands of Tomorrow og den internationalt  anerkendte Psych-blog It's Psychedelic Baby Magazine.

 

Om bandet Hængemulen:

Hængemulen er din umiddelbare ven, din eksistentielle pauseklovn og din musikterapeut.


Uanset om du har et bad trip, ubarmhjertig angst eller sønderlemmende kærestesorger, så kommer det altid nærværende Hængemulen-band dig til undsætning med kærlig, ærlig og humoristisk indie-dansktop-shoegaze musik.

 

Hængemulens sange vedkender sig både menneskets smukke energi og vilde styrke, men udtrykker også den omfangsrige sorg og længsel der kan være forbundet med at skulle passe ind i strukturer, systemer og normer, som er meget forvirrende, fængslende og stressende.

 

Hængemulen udgav i efteråret 2021 en sårbar og skæv plade der hed: 'Så er der fest hos Hængemulen’  der f.eks. kan høres her: https://haengemulen.bandcamp.com/.../s-er-der-fest-hos-h...