Skip to main content Skip to footer

Koncert på Kulturfabrikken

Klezmofobia + Carte Blanche

Klezmofobia + Carte Blanche live på Kulturfabrikken

Klezmofobia jubilæum i 2024: 20 år på landevejen!


Klezmofobia slog igennem lydmuren, da debutpladen Tantz! vandt en Danish Music Award,
og Tiger-butikkerne solgte pladen for en tyver i titusindvis. I årene der fulgte, oplevede
bandet international succes og spillede talrige koncerter over hele verden, bl.a. Mexico,
Kina, Japan og Svalbard. Albummet Tantz! blev fulgt op af albummet Ganze Velt, og efter
den udgav Tigerbutikkerne Kartushnik. Sidstnævnte var et internationalt samarbejde med
en af balkanverdenens mest anerkendte musikproducere, Dragi Sestic.
I 2024 har Klezmofobia 20 år på bagen, og det fejres med EP-udgivelse på vinyl med fem
helt nye numre. Musikken favner uimodståelig klezmerkædedans, punket energi og skønne
ballader, der bringer lytteren med på en drømmende flyvetur i Østeuropas græsklædte
bjerge og dale.
Klezmofobia er mere velspillende end nogen sinde. De mange års intense sammenspil og
hundredvis af koncerter kan i den grad mærkes, når de garvede spillefolk med legende
lethed kaster sig ud i spillevende kædedanse, rock é t klezmer og smukke ballader. I front er
Nordens klezmerdronning, Channe Nussbaum, hvis vokal har power - og alderens skønhed
og dybde.
Når nye og gamle fans er til koncert med Klezmofobia, bliver der grint og grædt, og folk i
alle aldre og nationaliteter forenes i kædedans og kærlighed.
Line up:
Channe Nussbaum, vokal
Bjarke Kolerus, klarinet
Ole Reimer, trompet
Andreas Ugorskij, guitar
Jesper Lund Jakobsen, balalajka bas
Jonatan Aisen, trommer

 

Carte Blanche

Carte Blanche er en dansksproget indierock-kvartet bestående af brødrene Emil og
Johan Stormdal, Sasha Bay og Mattias Tulestedt. De debuterede i 2021 med
Debut-singlen ¨Primadonnanykker¨ som fik flotte ord med på vejen af bla. GFR og
Bands of tomorrow, der sammenlignede bandet med Tv2 og Lars H.U.G. Deres
anden single ¨Iris¨ fik airplay på P3. I foråret 2025 er de klar med deres anden EP.
Carte Blanche musikalske univers balancerer mellem rockens rå storladenhed og
indiepoppens stille eftertænksomhed, og det hele underbygges af storladne
saxofonsoloer, melodiske baslinjer og prikkende synthesizere. De danske tekster er
både umiddelbare og poetisk afsøgende, kredsende om kærlighed, brud, frigørelse
og identitet.

Koncerten præsenteres i samarbejde med Statens kunstfond og Guldborgsund Kommune