Skip to main content Skip to footer

Billedfabrikken

Billedfabrikken er for børn og unge, der har lyst til at udfolde sig kunstnerisk og kreativt - i fritiden, men også med skolen eller børnehaven i tilrettelagte forløb.

Billedfabrikken har et mangfoldigt program, bl.a.:

  • Workshops, arrangementer og events: i ferier og op til jul.
  • Billedskole: hvert år tilbyder vi fire billedkunsthold - Se mere her
  • Aktiv Sommer: vi tilbyder flere forløb i skolernes sommerferie.
  • Snusekurser, weekend: her er mulighed for at arbejde inden for forskellige kunstgenrer og materialer.
  • Dannelsesrygsæk: Billedfabrikken er aktør i Guldborgsund Kommunes Dannelsesrygsæk, som tilbydes alle børn og unge fra 0 år til 10. klasse. Billedfabrikken afholder derfor hvert år ca. 50 billedkunstforløb for førskolebørn i Lolland og Guldborgsund Kommune.
  • Konfirmandforløb: afvikles hvert år i samarbejde med Nordre Kirke. Her skaber konfirmanderne et kunstværk til kirkerummet.
  • Huskunstnerprojekter: Billedfabrikken har stået for og gennemført flere projekter.

Kreativ Inspirationsdag

Se hvordan det går for sig til en Kreativ Inspirationsdag på Billedfabrikken – i april 2023 havde vi den tredje - for pædagogisk personale fra børneinstitutioner fra Guldborgsund og Lolland Kommuner.

Pædagoger, der har besøgt os med førskolebørn i forbindelse med dannelsesrygsækken, har efterspurgt inspiration til kreative aktiviteter med børnegruppen; noget der er anderledes, let at gå til og som ikke kræver masser af dyre materialer. - Se resultatet her 😊

Kulturtjenesten

Vi er medlem af Kulturtjenesten, hvor vi udbyder forskellige billedkunsttilbud til skoler og daginstitutioner. Se mere på kulturtjenesten.dk. Her kan du også læse mere om Guldborgsund Kommunes Dannelsesrygsæk.

For mere information om Billedfabrikken kontakt:

Lena Laurentis
llal@guldborgsund.dk 
Tlf.: 25 18 06 86