Skip to main content Skip to footer

Fredag 19. juni 2026

Indvielsesfest

Program ☀️🌱🍉

Vi er glade for at invitere jer til indvielsesfesten for Kulturfabrikkens nye udeområde, som er støttet af Nordea-fonden. 😊

Prøv de nye aktivitetsmuligheder, nyd nycirkusforestillingen fra amfiteatrets sæder, vær med til nogle af de spændende workshops og aktiviteter, drik en kop varmt eller et glas koldt fra Kulturfabrikkens udendørscafé, smag på kagen og de lækre sommersnacks – eller bare slå jer ned i græsset og indsnus atmosfæren.

Velkomst: kl. 14.30-14.45

Åbningstale ved Katrine Burmann, formand for Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget.

SLABAM! Nycirkusforestilling med Volantes: kl. 14.45-15.30

En forestilling om en cirkusforestilling, der langt fra går som den skal… Glæd jer til at se akrobatik, teeterboard, cyr wheel, jonglering og ethjulet cykling, der bindes sammen af dans og fysisk teater.

Aktiviteter/workshops: kl. 15.30-18.00

Falster Klatreklub: Byg & Bestig – Vi skaber seje klatreruter og bestiger den store sten foran Kulturfabrikken. Alle kan være med, vi står klar med grej, vejledning og god energi.
Nykøbing F. Spejderne: Bålhygge ved vores nye bålplads.
Sommermaleri: Mal dit helt eget kunstværk ved staffeli.
Læderværkstedet: Lav en læderpose, sy en læderpung eller skab seje nøgleringe.
Forrygende, festlige flag: I dag skaber vi flag med mangfoldige former, ud af grene, stof og fine sager fra gemmerne.
Fiffige, flyvske fugle: Med avispapir, tråd og gips fremtryller vi små fikse fugle.

Kaffe og kage og lækre sommersnacks: Fra kl. 15.30

OBS! Til de første 80 personer.

Udendørscaféen er åben til kl. 18.00.
Falsterpiben: kl. 17.30

Byder op til middelalder-kædedans med musik.

På gensyn: kl. 18.00

Tak for nu. Vi ses til Åben Sommer!

SwapShoppen er åben kl. 14.30-18.00

Trænger du til at få ryddet op i klædeskabet eller bogreolen? Medbring tøj og bøger, og byt til noget nyt gammelt 😊

På hele arealet er der rygeforbud, og der må ikke drikkes medbragt alkohol.

 

Et billede, der indeholder sort, mørke

Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.  Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, grafisk design, Grafik

Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.