Skip to main content Skip to footer

Indvielsesfest for Kulturfabrikkens nye udeområde 27. og 28. juni 2025

Efter en lang rejse er vi nu ved målet. Derfor er vi glade for at invitere jer til indvielsesfesten for Kulturfabrikkens nye udeområde, som er støttet af Nordea-fonden. 😊

Prøv de nye aktivitetsmuligheder, nyd koncerterne fra amfiteatrets sæder, vær med til nogle af de mange spændende workshops og aktiviteter, drik en kop varmt eller et glas koldt fra Kulturfabrikkens nye udendørscafé, smag på Storm & Lasses lette sommermad – eller slå jer ned og indsnus atmosfæren…

 

Velkomst & kage – Åbningstale – Koncert med Dem Du Elsker - Kreative workshops: Design med tekstilfarver, Naturtryk og Byg – Cirkusworkshop – Graffitiworkshop – Mød Brydeklubben Thor, Nykøbing F. Spejderne, Falster Klatreklub og frivilliggruppen Regnbuen på Lolland-Falster – GuldKantens SkateKlub: Skate og ”Bedste trick” konkurrence - Familiekoncert med Trypical Cumbia – Let sommermad – DJ’s.

 

Generelt

Udendørscaféen er åben fredag kl. 14.30-21.00 og lørdag kl. 12.00-16.00.

Vi sælger øl og vin fredag kl. 17.00-21.00; der kan kun drikkes alkohol i dette tidsrum. Medbring venligst ikke nogen former for alkohol.

 

Velkomst & kage: fredag kl. 14.30-15.00

Åbningstale ved Ole K. Larsen, formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.

 

Aktiviteter/workshops: fredag kl. 15.00-18.00

GuldKantens SkateKlub: Prøv kræfter med skate eller scoot på de nye udendørsramper og vær med til ”Best Trick” konkurrencen.

Design med tekstilfarver: Mal og tegn på T-shirt, kasketter og muleposer.

Byg: Vi bygger seje ting af træ og drivtømmer.

Graffiti: Prøv at lave graffiti på vores nye graffitivæg.

Nykøbing F. Spejderne: Vær med til mini-adventureløb med udfordrende poster.

Regnbuen: Spil, snak, hyg og hækl med Regnbuen på Lolland-Falster.

 

DJ Grønne G: fredag kl. 15.00-19.00

DJ Grønne G lader luften med lækre sommervibes.

 

Let sommermad: fredag kl. 17.00-18.30

Storm & Lasse laver lækker mad til os.

 

Koncert med Dem Du Elsker: fredag kl. 19.00-20.00

Danske hits fra 80’erne til nu. Et brag af en koncert, fuld af fest og energi.

 

DJ Origignarly Edd: fredag kl. 20.00-21.00

DJ Origignarly Edd sørger for sprød sommerstemning med masser af groove.

 

Familiekoncert med Trypical Cumbia: lørdag kl. 12.00-12.45

Latinamerikansk folkemusik, fuld af farver og swingende rytmer.

 

Aktiviteter/workshops lørdag kl. 13.00-16.00

Cirkus Panik: Prøv kræfter med jonglering, akrobatik, hulahop og ethjulede cykler.

Naturtryk: Lav flotte flag med plantetryk.

Byg: Vi bygger seje ting af træ og drivtømmer.

Brydning: Prøv at bryde med Brydeklubben Thor.

Spejdere: Lav pandekager over bål med Nykøbing F. Spejderne.

Regnbuen: Spil, snak, hyg og hækl med Regnbuen på Lolland-Falster.

 

På gensyn is: lørdag kl. 16.00

Tak for nu. Vi ses til Åben Sommer!

 

OBS: Kage, let sommermad og is – til de første 80 personer.

 

SwapShoppen er åben begge dage.

Trænger du til at få ryddet op i klædeskabet eller bogreolen? Medbring tøj og bøger, og byt til noget nyt gammelt 😊