Skip to main content Skip to footer

Eventyrlig Efterårsferie 2025

Eventyrlig Efterårsferie 2025 - Her er det fulde program for uge 42

 

Kreative workshops – Familiekoncert med Babulja – Swap Shop – Fredagshyggebar

 

Generelt

Kreative workshops mandag-fredag kl. 12.00-15.00 – Café og Swap Shop er åbne samtidig.

Familiekoncert med Babulja: onsdag kl. 11.00-11.45

Koncerten kræver tilmelding. Til resten kan I bare møde op 😊

 

Familiekoncert med Babulja: onsdag kl. 11.00

Babulja spiller sprælsk og levende musik i højt tempo, fuld af glæde og energi, skæg og ramasjang: Polka, reggae, cubansk, brazil, sørøversang, sigøjnerjazz, masser af vilde rytmer – alt sammen håndspillet fra A-Z. Babulja tager publikum ind under vingerne, og sammen besøges alt fra Rio til Blåvandshuk. Stort musikalsk overskud bliver til en legende og inkluderende koncert med fokus på dialog både gennem musikken og mellem numrene.

Køb billetter her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ispg2x6cay

 

Kreative workshops ”som vi plejer”: mandag-fredag kl. 12.00-15.00

Ingen tilmelding, mød bare op. 😊 Børn under 10 år skal have en voksen i hånden og voksne over 25 år skal alliere sig med et barn. - Caféen er åben samtidig.

 

Swap Shop: mandag-fredag kl. 12.00-15.00 – fredag desuden kl. 17.00-20.00

Trænger du til at få ryddet op i klædeskabet eller bogreolen? Medbring tøj og bøger, og byt til noget nyt gammelt 😊

 

Fredagshyggebar: fredag kl. 17.00-20.00

For alle mellem 16 og 30 år. Har du lyst til at starte din weekend sammen med os? Vi mødes for at spille brætspil, hænge ud, snakke og hygge.

Caféen er åben og alle over 18 år har mulighed for at købe en øl eller et glas vin.

 

Kreative workshops:

 

Mandag

Det Magiske Værksted – Susanne Schmidt & Maria Borup Nielsen

Byg et hjem til dine yndlingsfigurer – Freja Elmer

Upcycling & små kreationer – Guna Planica, Kira Elisabeth Holst, Lily Korn, Hanna Mühleis

 

Tirsdag

Det Magiske Værksted – Susanne Schmidt & Maria Borup Nielsen

Konge- og dronningekroner – Karen Rasmussen

Upcycling & små kreationer – Guna Planica, Kira Elisabeth Holst, Lily Korn, Hanna Mühleis

 

Onsdag

Konge- og dronningekroner – Karen Rasmussen

Upcycling & små kreationer – Guna Planica, Kira Elisabeth Holst, Lily Korn, Hanna Mühleis

 

Torsdag

Fortælling med former – Anne Vibeke Plenge og Finn Otte Møller

Upcycling & små kreationer – Guna Planica, Kira Elisabeth Holst, Lily Korn, Hanna Mühleis

 

Fredag

Vilde kryb og flyvende insekter – Elna Zølner og Dorte Klingberg

Fortælling med former – Anne Vibeke Plenge og Finn Otte Møller

 

Vi glæder os til at se jer alle 😊

 

Beskrivelser af kreative workshops:

 

Det Magiske Værksted

Vi skaber magiske værktøjer af grene, kobbertråd, perler, uld og læder. Du kan f.eks. lave en drømmeleder, en sandsigerske eller en ønskefanger. Måske du opfinder dit eget magiske værktøj.

Workshopledere: Susanne Schmidt og Maria Borup Nielsen

 

Byg et hjem til dine yndlingsfigurer

Med træ, muslinger og andre naturmaterialer bygger vi et landskab eller et hjem til dine yndlingsfigurer. Tag gerne f.eks. Pokémon, Schleich dyr eller lignende med. 

Workshopleder: Freja Elmer

 

Upcycling & små kreationer

Giv dit tøj nyt liv med tekstilmaling, stoflapper og rhinsten – og vær med til at mindske stofspild. Vi bruger flotte stofrester til at skjule huller og dække pletter. Medbring T-shirts, hoodies, muleposer, bukser, eller find noget tøj i vores åbne SwapShop. Du kan også lære at sy små, enkle kreationer på symaskine, f.eks. punge til høretelefoner, iPad-tasker, stofbogmærker og meget mere.

Workshoppen er sjov for både børn og voksne, og du bestemmer selv, om du laver en lille lap eller dekorerer en hel hoodie. Skab noget personligt og unikt med et farverigt og mystisk efterårsudtryk.

Workshopledere: Guna Planica, Kira Elisabeth Holst, Lily Korn og Hanna Mühleis

 

Kongekroner

Lav din helt personlige konge- eller dronningekrone af karton i flotte farver. Dekorer den med flotte perler, rhinsten, fjer eller andre spændende materialer.

Workshopleder: Karen Rasmussen

 

Fortælling med former

Du laver din egen støbeform af ler, hvor du kan bygge en lille fortælling op, ved at presse forskellige figurer ned i leret. Det kan være et blad, en lille plastikand eller en gren.

Når du har lavet formen, fylder vi gipsmasse i. Og vupti, har du et smukt relief til at hænge op.

Du kan vælge at beholde det ”naturfarvet” lidt brunt af leret, eller dekorere med forskellige farver, når det er tørt. - Vi har en del fine former, men tag endelig dine egne med også. På glad gensyn.

Workshopledere: Anne Vibeke Plenge og Finn Otte Møller

 

Kryb og vilde insekter - sjov med maleri og tryk 

Først maler vi, med store armbevægelser, et maleri der minder os om natur, skov, jungle eller din egen have. Dernæst skærer/klipper vi figurer i skumplast som vi bruger til at trykke på maleriet. Vi glæder os til nogle farverige og sjove timer med jer!

Workshopleder: Elna Zølner og Dorte Klingberg