Skip to main content Skip to footer

Eventyrlig Efterårsferie 2024

Program for uge 42

Eventyrlig Efterårsferie – 14.-18. oktober 2024

Kreative workshops – Familiekoncert med Yasmins Børneafro – Fredagshyggebar – Åbent Værksted - Swap Shop Tøj & Bøger 

Det er atter blevet efterår og vi åbner huset hele ugen for sjove og hyggelige aktiviteter. Alle aktiviteter, på nær familiekoncerten, er gratis.

Kreative workshops ”som vi plejer”: mandag-torsdag kl. 12.00-15.00
Ingen tilmelding, mød bare op. 😊 Børn under 10 år skal have en voksen i hånden og voksne over 30 år skal alliere sig med et barn.

Familiekoncert med Yasmins Børneafro - onsdag kl. 11.00
Køb billetter her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/eup02dh7ep  

Swap Shop & Book Swap - mandag-torsdag kl. 12.00-15.00, mandag kl. 16.00-19.00, fredag kl. 17.00-20.00
Medbring tøj og bøger - byt til noget nyt gammelt
😊 

Åbent Værksted – mandag kl. 16.00-19.00. For dig mellem 10 og 30 år.

Fredagshyggebar – fredag kl. 17.00-20.00. For alle unge fra 16 år og opefter.

Kreative workshops - (beskrivelser nederst)

Mandag 

Skæve skulpturer – Finn Otte
Efterårs-ballon-lanterner – Lena Laurentis
Det magiske værksted: Tryllestave, Tegn & Amuletter – Susanne Schmidt 

Tirsdag 

Efterårs-ballon-lanterner – Lena Laurentis
Festlige blade - Guna Planica, Layla El Ayadi, Tabea Pfleger
Det magiske værksted: Flag, Runer & Trylleremser – Susanne Schmidt 

Onsdag 

Skæve skulpturer – Finn Otte
Festlige blade - Guna Planica, Leyla El Ayadi, Tabea Pfleger
Det magiske værksted: Ravnevinger, Rasler & Månelys – Susanne Schmidt 

Torsdag 

Skæve skulpturer – Finn Otte
Tegneworkshop med din fantasi som motor – Dorte Klingberg
Mystisk scene – Guna Planica & Leyla El Ayadi
Personlige armbånd – Maria Borup Nielsen & Tabea Pfleger 

Vi glæder os til at se jer alle 😊 

Beskrivelser af kreative workshops:

Det magiske værksted

Besøg det magiske værksted hvor du kan lave tryllestave, amuletter, magiske flag, ravnevinger, rasler og månelys. I værkstedet bruger vi naturens materialer, da det er der magien gemmer sig.

Mandag: Tryllestave, Tegn & Amuletter
Tirsdag: Flag, Runer & Trylleremser
Onsdag: Ravnevinger, Rasler & Månelys
Workshopholder: Susanne Schmidt

Efterårs-ballon-lanterner

Med silkepapir eller crepepapir og pressede blomster og blade kan du lave din helt specielle lanterne, som kan stå eller hænge i et hjørne og lyse stemningsfuldt op i efterårsmørket.
Workshopleder: Lena Laurentis

Skæve skulpturer

Kreer dine helt egne sjove skulpturer af flamingo og gips. Dekorer dem med akrylmaling og f.eks. perler, plastikdyr eller genbrug. De kommer med garanti ikke til at ligne noget, du har set før.
Workshopleder: Finn Otte

Festlige blade

Lad os fejre efteråret! Her kan du lave pynt til dit hus eller din egen festlige krone lavet af farverige blade og andre materialer fra naturen. Det bliver ret nemt at lave og sjovt.
I denne workshop kan du også møde vores ESC-volontører Leyla fra Tyskland og Tabea fra Østrig.
Workshopleder: Guna Planica

Personlige armbånd

Lav på en sjov og meditativ måde, dit eget flotte og farverige armbånd.
I denne workshop kan du også møde vores ESC-volontør Tabea Pfleger.
Workshopholder: Maria Borup Nielsen 

Tegneworkshop med din fantasi som motor

Tegn din egen tegneserie eller et billede med eventyr, gys og overraskelser. Her kan du nørde tegning med andre, der kan lide at tegne. Du kan også lade dig udfordre af små tegneøvelser/opgaver, som kan sætte skub i din fantasi og idéer.
Alle kan være med, du behøver ikke at være ”supertegner”. Vi skal bare have det sjovt.
Workshopholder: Dorte Klingberg

Mystisk scene

Skab din egen mystiske efterårsscene. Skal det være en skov med spøgelser og nedfaldne blade, kirkegård eller heksehave med græskar – det er op til dig.
I denne workshop kan du også møde vores ESC-volontør Leyla El Ayadi.
Workshopleder: Guna Planica